Om os
Steen Gerhardt Executive Services A/S er etableret i 2008 af Steen Gerhardt, som har mere end 25 års erfaring med international executive search, strategiske organisations-projekter, interim-projekter og assessment samt udvikling af ledere. Vi har kontorer i Aarhus og København og har igennem årene løst et betydeligt antal opgaver såvel nationalt som internationalt.
Konsulenterne hos Steen Gerhardt Executive Services A/S har mange års erfaring i løsning af opgaver på øverste niveau og i et tæt samarbejde med klientvirksomhedens ejere, direktioner og bestyrelser. Hos Steen Gerhardt Executive Services A/S er det vores målsætning at være en foretrukken og kvalificeret samarbejdspartner til virksomheder, som har brug for at sikre fastholdelse og ansættelse af strategiske nøglepersoner og skabe markante resultater over tid.
Vores mål
Det primære mål er altid at videreudvikle klientens virksomhed på det forretningsmæssige og menneskelige plan. Som udgangspunkt er det vores overbevisning, at resultater skabes af mennesker gennem mennesker.